Optimér produktet først

“… Gabe brought the Portal team together for a meeting. What had started as one of the most exciting experiments in Valve history had suddenly become deeply divisive even inside the company.
As one of the employee remembers, Newell looked around the room and slowly acknowledge the obious. ‘We are making Portal 2 without portals,’ he said before slamming his head against the desk in defeat.”
- The final Hours of Portal 2.

Gabe Newell er direktør for spilfirmaet bag det succesfulde spil Portal. Citatet er taget kort før teamet skrotter deres originale idé til efterfølgeren, Portal 2, og starter forfra. Brugertests havde vist, at selv om spillet var sjovt og kreativt, var det ikke hvad spillerne forventede af Portal 2.

På det tidspunkt var de 6 måneder inde i udviklingen. Udgiften til de 30-40 mand på teamet, må på det tidspunkt have været på adskillige millioner dollars. Det er mange penge at smide på gulvet, for at hive stikket og starte forfra.

Forestil dig det. At have lagt millioner i et projekt, for derefter at skrotte alt arbejdet og starte forfra, fordi det simpelthen ikke var godt nok. Det kræver store cajones!

Tag det som en mand

Store cajones er du også nød til at have, når du kigger på dit eget produkt, din brand personlighed eller virksomhed. Hvornår har du sidst sat dig ned, kigget dig selv i øjnene og tænkt “Er det egentlig godt nok?”. Er det du laver unikt? Er din kundeservice fantastisk? Er din virksomhed unik? Hvorfor skulle jeg købe fra dig, når der er hundredevis af andre netbutikker derude?

Sandheden er, at du ikke kan konverteringsoptimere dig ud af et dårligt produkt. En hvid løgn på et billboard virker heller ikke mere. Så tag at finde en vinkel på dit produkt, brand eller din service og tag udgangspunkt i det, når du markedsfører dig selv. Udform et fedt produkt og lav derfra splittests på, hvordan du bedst sælger det.

Kort sagt: optimér produktet først.

Hvad skete der så med Portal 2? Gabe Newell startede forfra med sit team, som arbejdede røven ud af bukserne, og til sidst fik udviklet et spil, der kunne leve op til sit navn. Få måneder efter lanceringen, havde spillet solgt 3 millioner eksemplarer. I dag har det modtaget mindst 6 uafhængige awards som årets spil i 2011 og figurerer højt på utallige andre toplister.

Hvad med dig? Har du haft succes med at optimere dit produkt? Eller er du blevet inspireret til, at kigge lidt dybere? Del dine oplevelser i kommentarerne.

2 thoughts on “Optimér produktet først

  1. Fanme et godt indlæg! Fed historie og god pointe. Jeg giver dig helt ret i at det ikke nytter noget at lave konverteringsoptimering osv. hvis ens produkt bare ikke holder.

  2. Glimrende indlæg. Jeg synes, for mig peger det på to ting: For det første at vi kan blive så fokuserede på processen, på planen på delelementer at vi glemmer hvad det vigtige egentligt var.
    Det anden ting er det svære ved at afslutte noget som man en gang har investeret midler og følelser i.

    Uanset branche så kan vi alle blive bedre til at stoppe op og spørge os selv om vi egentlig laver de rigtige ting – i stedet for kun at kigge på hvor godt vi gør det vi gør.

Skriv et svar

Din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

*

Disse HTML koder og attributter er tilladte: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <strike> <strong> <pre lang="" line="" escaped="" highlight="">

Notify me of followup comments via e-mail. You can also subscribe without commenting.