Usability handler om at nå i mål

Når vi snakker usability, er der ikke mange, der er klar over det egentlige formål. De fleste tror usability handler om flyvske idéer, gammeldags tankegang og overgeneraliseringer af brugerne på vores websider. Intet kunne være mindre sandt.

Lad os få slået fast med det samme, at usability handler om, at nå mål!

Da jeg var mindre og min familie boede i Grønland, var vi tit ude at flyve, for at kommer frem og tilbage mellem Danmark og Grønland. Jeg var 5-6 år på det tidspunkt og helt vild med opgavehæfter, så under flyveturene havde jeg favnen fuld af prik-til-prik, kryds-og-tværs og labyrinter. Lige præcist labyrinterne synes jeg dog tit, var alt for kedelige.

Tricket er nemlig, at når man starter bagfra, altså fra slutningen af labyrinten, er det utroligt let at komme hurtigt i mål.

Finten er den samme, når vi snakker usability. For at tjene penge på f.eks. en webshop, er en af de vigtigste faktorer brugernes oplevelse. Derfor starter vi i usability bagfra, og tager udgangspunkt i brugeren, sætter ham i centrum, og sørger for at han når sine mål. Og når brugeren kommer i mål, sidder du på bagsædet og når målstregen i samme sekund.

Så husk, usability er andet end streger under links, søgefelter og menuer. Usability er dybt afhængig af, at du er 100% afklaret med dine mål. Først da, kan usability hjælpe dig med at nå dem.

One thought on “Usability handler om at nå i mål

  1. Pingback: Ritualer i online markedsføring giver fans, lær af D-A-D

Skriv et svar

Din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

*

Disse HTML koder og attributter er tilladte: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <strike> <strong> <pre lang="" line="" escaped="" highlight="">

Notify me of followup comments via e-mail. You can also subscribe without commenting.