Nicolaj Kirkgaard Nielsens CV
Hej, jeg hedder Nicolaj og du læser mit online CV.
Jeg brænder for at optimere websiders potentiale.
Jeg har primært kompetencer indenfor frontend-udvikling, brugervenlighed og informations-arkitektur. Jeg har en baggrund som frontend koder, men er løbende blevet bidt af, at optimere potentialet af websider.
Jeg har i dag erfaring med en stor del af disciplinerne, der hører under begrebet "user experience":
- Brugervenlighed
- Informations arkitektur og taksonomi
- Web analytics (er for nyligt blevet Google Analytics Qualified Individual)
Foredrag
I løbet af 2009 og 2010 har jeg holdt foredrag om værdien af den brugercentrerede approach. Blandt andet for DynamicWeb, Huset Markedsføring og Udviklingsforum Odense. Jeg har desuden holdt workshops om søgemaskineoptimering og tilgængelighed for Esbjerg Kommune, samt om brugervenlighed for IT Forum Midtjylland.
Vis video af min præsentation til Dynamicweb Partnerkonference 2010 (Vimeo)
Biografi
Jeg er født i ’82 og jeg er dermed 29 år efterhånden. Jeg har altid haft en stor interesse for computeren og lige siden min storebror fik fingrene i en Commodore 64 har jeg fuldt i hans fodspor og har aldrig set mig tilbage igen.
Det var også min bror, der første gang introducerede mig til internettets vidundere. Samme dag designede jeg min første, meget hæslige, hjemmeside som handlede om 3d grafik og Amiga computere.
Da jeg gik i 9. Klasse startede jeg mit eget freelance firma, Web@ction webdesigns. Det var dengang man skulle bruge transparente gif’er til at styre tabel-baserede layouts og flash introer, gif animationer og billed-optimering var den helt nye dille. Jeg havde ikke mange kunder, en 3-4 stykker, men jeg havde alligevel nok at lave, for hver gang der skulle lægges et nyt billede ind på siden, skulle jeg scanne dem ind og opdaterer siderne manuelt. Sikke noget bøvl!
I gymnasiet skete der ikke så meget på hjemmesidefronten. Tiden gik med sort snak i timerne (Casper og Mandrilaftalen var det store hit på det tidspunkt), frikvartererne med at skrive matematikopgaver af og jeg tjente lidt penge på at lave de andres datalogiopgaver. Efter eksamenenerne (stort femtal i tysk :) tog jeg på musikhøjskole i Toftlund og dyrkede mine to hobbier; elguitar og øl. Da jeg kom hjem begyndte jeg igen at prøve kræfter med websiderne og har siden da arbejdet on-off som freelancer. Jeg søgte ind på Datamatiker på EAVest i Esbjerg i 2004, men synes hurtigt jeg manglede det kreative.
Ansættelser
| Kronologisk liste over mine ansættelser | ||
| 2008-2010 | Huset G | Webudvikler |
|---|---|---|
| 2010-nu | Rosendahls - Strategisk Webbureau | Brugeroplevelse |
Læs mere om min tid hos Huset G
Som mange i IT branchen har jeg freelancet ved siden af mine studier. Efter jeg dimiterede som Medialog, blev jeg ansat hos reklamebureauet Huset G i Esbjerg.
Huset G var min første arbejdsplads, men gav mig alligevel respekt og ansvar, hvilket gav mig mulighed for at vokse med opgaven.
Hos Huset G startede jeg ud som frontendudvikler. Jeg var 2. ansat i webafdelingen, kort efter projektleder Kasper Hamann. På højdepunktet sad vi 5 mand og jeg sad blandt andet med det endelige ansvar for koden vi leverede.
Efterhånden som tiden gik, skiftede mine interesser mere til at inkludere de humanistiske aspekter, jeg havde lært på Medialogi studiet. Det gik op for mig, at os kode-nørder har et ansvar for at levere løsninger, der er så brugervenlige og intuitive som muligt. Pludselig var jeg involveret i discipliner som web analytics, wireframing, personas og ekspertvurderinger i takt med at mit øgenavn i firmaet skiftede fra "Hackmeister" til "Doktor Web".
Uddannelse
| Kronologisk liste over mine uddannelser | ||
| 1997-2001 | Mat. Studentereksamen | Esbjerg gymnasium & HF |
|---|---|---|
| 2001-2001 | Musiklinien | Den Sønderjydske højskole for musik og teater |
| 2002-2003 | Datamatiker (uafsluttet) | Erhvervsakademi Vest |
| 2004-2008 | Medialogi | Aalborg Universitet Esbjerg |
I 2005 blev jeg optaget på Medialogi på Aalborg Universitet Esbjerg. Medialogi er en tværfaglig uddannelse med både kreative, tekniske og humanistiske elementer. Vi lærte om lyd, grafik og interaktion på både teknisk og teoretisk niveau. Udannelsen pirrede blandt andet til min nysgerrighed omkring menneskelig psykologi og HCI, hvilket endte med at blive relevant i forbindelse med mit arbejde med brugervenlighed og informationsarkitektur.